Cykelslangen
er for børnene


Aktive børn har det
og klarer sig bedre
Aktiv transport skaber grobund for sunde vaner og forebygger livsstilssygdomme.
Unge, der transporterer sig aktivt til skole, er også mere fysisk aktive i andre sammenhænge.
Aktiv transport medfører mere indlæringsparate børn, der har bedre koncentrationsevne i op til fire timer efter aktiv transport.
Baggrund
Færre og færre børn i de små klasser cykler selv i skole, men bliver i stedet kørt af deres forældre. Der er flere grunde til faldet i aktiv transport – først og fremmest er mange forældre nervøse og utrygge, når deres barn skal køre alene på cyklen på de travle veje. Desværre virker dette selvforstærkende, da mange så i stedet vælger at køre deres børn og gør derved skolevejene endnu mere travle.
Samtidigt er aktivitetsniveauet hos de mindste elever faldende og flere børn er i decideret dårlig form. Inaktivitet er hæmmende selvtilliden hos børn, og de kognitive funktioner som planlægning, opgaveløsning og kreativ tænkning er nedsatte. Dette kan give endnu større ulemper senere i skolelivet, hvorfor der skal sættes ind allerede i de små klasser, da vi her kan oparbejde sunde vaner.
Sundhed
Aktiv transport på cykel er løsningen på alle ovenstående udfordringer. Turen på cyklen er yderst vigtig, da den aktive transport har stor betydning for børns livslange sundhed, da der skabes grobund for en aktiv livsstil og sunde vaner, der varer hele livet og forebygger mange livsstilssygdomme. Desuden styrker cykelturen i samlet flok fællesskabet i lokalsamfundet.