Spørgsmål
og svar
Ofte stillede spørgsmål:
Generelt
Hvad er Cykelslangen?
Formålet med projektet er at få igangsat en ordning, der får flere børn til at vælge aktiv transport på cykel til og fra skole. Ordningen hedder CYKELSLANGEN, da man her har en ældre elev til at køre forrest og denne har så en slange af yngre elever på cykel med sig.
Hvorfor har vi startet Cykelslangen?
Færre og færre børn i de små klasser cykler selv i skole, men bliver i stedet kørt af deres forældre. Der er flere grunde til faldet i aktiv transport – først og fremmest er mange forældre nervøse og utrygge, når deres barn skal køre alene på cyklen på de travle veje. Desværre virker dette selvforstærkende, da mange så i stedet vælger at køre deres børn og gør derved skolevejene endnu mere travle.
Fordele ved aktiv transport
Turen på cyklen er yderst vigtig, da den aktive transport har stor betydning for børns livslange sundhed, da der skabes grobund for en aktiv livsstil og sunde vaner, der varer hele livet og forebygger mange livsstilssygdomme. Desuden styrker cykelturen i samlet flok fællesskabet i lokalsamfundet. Aktiv transport øger selvtilliden hos børn, og de kognitive funktioner som planlægning, opgaveløsning og kreativ tænkning stiger.
Oplæring af de store Cykelslanger
Alle de store elever, der cykler forrest og bagest på Cykelslangen, har deltaget i en grundig oplæring, både teoretisk og praktisk. De er så klar til at gøre cykelturen tryg og sikker for alle deltagere.
Sikkerhed
Hvad siger loven?
- Du skal køre i højre side
- Hvis der er cykelsti, skal du køre på cykelstien ellers på kørebanen
- Du skal give tegn med armen, før du svinger eller stopper
- Du må gerne køre ved siden af en anden, men kun hvis det ikke er til gene for andre. I skal trække ind til siden og køre efter hinanden, hvis vejen er smal, og der kommer en modkørende. Det samme gælder, hvis nogen vil overhale jer
- På ladcykel (og andre trehjulede cykler) må du dog ikke køre ved siden af andre
- Du skal have begge fødder på pedalerne og mindst én hånd på styret
- Der er ingen fast promillegrænse på cykel, men du må ikke cykle, hvis du er så beruset, at det ikke er sikkert. Så kan du få en bøde
- Du skal have lys på cyklen i lygtetændingstiden. Lygterne skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand
- Der er ikke krav om at bruge cykelhjelm, men det er en rigtig god idé. Læs mere om korrekt brug af cykelhjelm her
- Det er forbudt at bruge håndholdt mobiltelefon, når du cykler.
Sådan cykler vi hos Cykelslangen
- Vi overholder selvfølgelig alle cykelregler
- Vi har en ældre Cykelslange forrest og bagest.
- Vi kører i en slange – en og en.
- Vi sikrer, at alle er med, så tempoet skal ikke være så højt
- De dårligste cyklister skal være tættest på starten af gruppen
- Vi laver stop undervejs, hvor man kan komme med Cykelslangen
- Alle er samlet inden vi krydser de store veje
- Vi går over Østerhåbsallé og Torstedallé
- Turen slutter ved cykelstativerne ved Flyveren
Andre steder med gode tips til sikker cykling
- Rådet for Sikker Trafik:
- Cyklistforbundet:
Vigtig ting at huske
Alle børn, der deltager, skal have en seddel med forældrenes telefonnummer. Hvis der skulle ske noget undervejs, så ringer de store Cykelslanger til forældrene. Vi efterlader ingen på ruten og en af de store bliver ved de elever, der skulle være uheldige eller har problemer med cyklen.
Tilmelding
Hvordan tilmelder jeg mig?
Du skal blot benytte tilmeldingsformularen her på sitet. Der ligger en lille test, der skal gennemgås sammen, både forældre og barn.
Hvornår er jeg med i projektet?
Når du har benyttet tilmeldingsformularen, så ryger din tilmelding videre til Cykelslangens projektleder, der vil sende dig praktiske oplysninger, mere info om ruten og tidspunkter. Når du har modtaget disse oplysninger, så kan du være med.
Er jeg gammel nok?
Hvis du går på Flyveren, i 1. - 3. klasse, så er du gammel nok. Børnehaveklassen er endnu ikke med i projektet, men fra 1. klasse er du velkommen.
Hvordan afmelder jeg mig?
Vi vil altid gerne vide, hvem der aktive deltagere, så hvis du ikke længere vil være med, så skriv gerne en mail til Cykelslangens projektleder, Christian Hougaard. Skriv også meget gerne med feedback og øvrige spørgsmål.
Hvem modtager oplysninger?
Det er udelukkende Østerhåbskolen og Cykelslangens projektleder, der modtager oplysninger om din deltagelse. Din data deles ikke med andre.
Ruter
Anakondaruten
Ruten starter på cykelstien ude ved Skovkanten, mellem Rødtjørnen og Mirabellehegnet. Der er opsamling undervejs ved alle de stier, der fører op til cykelstien. Vi trækker over Østerhåbsallé og fortsætter ind forbi Østerhåb Kirke, ind ad Lindholm og så op til skolen.
Der er afgang kl. 7.30 fra startstederne og vi kører i samlet flok op til cykelstativerne ved Flyveren, hvor vi er fremme omkring kl. 7.45.
Cobraruten
Ruten starter på hjørnet af Neptunvej og Jupitervej, og kører så ind på Apollovej mod skolen. Der er opsamling af deltagere ved startstedet, på hjørnet af Apollovej og Jupitervej, halvvejs på Apollovej og sidste stop er på hjørnet af Apollevej og Torstedallé. Derfra går turen mod skolen.
Der er afgang kl. 7.30 fra startstederne og vi kører i samlet flok op til cykelstativerne ved Flyveren, hvor vi er fremme omkring kl. 7.45.
Pytonruten
Ruten starter på hjørnet af Paukevej og Torstedallé, og kører så ad Symfoniallé til skolen. Der er flere stop undervejs, hvor man kan hoppe med på turen mod skolen. Første stop er ved startstedet, næste stop er ved hjørnet af Paukevej og Symfoniallé og sidste stop er ved Romancevej.
Der er afgang kl. 7.30 fra startstederne og vi kører i samlet flok op til cykelstativerne ved Flyveren, hvor vi er fremme omkring kl. 7.45.
Generelt for alle ruter
Der er afgang kl. 7.30 fra startstederne og vi kører i samlet flok op til cykelstativerne ved Flyveren, hvor vi er fremme omkring kl. 7.45.
Se ruterne på linket her: Ruterne
Fik du ikke svar
Har du ikke fået svar på dit spørgsmål, kan du kontakte din skole eller den ansvarlige bag Cykelslangen, Christian Hougaard. chr.hougaard@gmail.com eller 21 76 28 29